Posted

Foto: Michael Hyllested – Anna får blomster for hendes europamesterskab

 

Første medalje i denne gruppe gik til 4×100 m stafetholdet, der vandt i 49.47 og så blev 2. holdet en flot nr. 3 i tiden 51.21. Sidste øvelse var også stafet og her gav det også guld til 1. holdet i 2.18.9 og bronze til 2. holdet i 2.28.25.

I kuglestød blev det til 2 flotte PR’er, da Emilie R Hansen stødte 14.19 og fik sølv og Katrine Koch Jacobsen vandt bronze med 13.56 m. Katrine vandt guld efter et spændende opgør på 100 m hæk i tiden 14.55 og så endda i modvind -1.8. Katrine vandt sølv i længdespring med et spring på 5.22 m.

Anna Mark Helwigh vandt som ventet 1500 m og efterfølgende blev hun hædret for sin flotte guldmedalje til U18 EM på 2000 m forhindring. På 800 m var Anna ude i et spændende opgør med de 2 piger, der løb 800 m til U18 EM – her måtte Anna da tage til takke med en sølv.

Emilie og Betty-Marie Njor Boisen satte begge PR på 100 m, men desværre i lidt for meget medvind. I finalen endte Olivia Tuokila med sølv i 12.78 sek og Betty-Marie fik PR i godkendt vind med 13.17sek. Olivia vandt også sølv på 200 m i tiden 26.01.

Mathilde Søndergaard Jepsen satte en flot PR i højdespring med 1.63 m – det var en forbedring på 5 cm – det gav sølv, mens Laura Nørrung Poulsen vandt bronze med 1.57 m.

Helt som ventet vandt Sophie Søefeldt guld på 2000 m forhindring og 3000 m.

I stangspring blev det til PR til Mille Lindholm på 2.40 og det i øs regn vejr.

 

Resultater