Posted

Foto: FN Sportsfoto

Offentliggørelse af New Generation

 

Samtidig med udtagelsen til Team Paris 2020, er Sparta også klar med navnene på de ungdomsatleter, der i de næste to år kommer til at indgå i talentudviklingsprogrammet New Generation.

New Generation er Spartas talentudviklingsprogram for atleter i alderen 17 – 22 år. Det er et projekt, hvor vi kigger to år frem mod de internationale U18-, U20- og U23-mesterskaber og former en målrettet indsats for de udvalgte unge talenter, så de får optimale forudsætninger for at udvikle sig og opnå så gode præstationer som muligt.

Man er som New Generation-atlet sikret deltagelse i programmet i minimum to år frem mod mesterskaberne.

“I Sparta ønsker vi at anerkende dem, som har et ekstraordinært talent eller yder en ekstra indsats. Der er nogle virkeligt dygtige talenter i gruppen, bl.a. Anna Mark, som blev U18 Europamester i 2016, og Tazana Kamanga-Dyrbak, som blev nr. 4 til ungdoms-OL i år. Det er først, når vores atleter er omkring 17 år, at vi peger dem ud som talenter, og det gør vi for at undgå for tidlig specialisering og unødigt pres,” forklarer Charlotte Beiter Bomme, ungdomschef i Sparta

Her følger navnene på dem, der er udtaget i New Generation:

Piger Øvelse
Emma Beiter Bomme, 98 Længde/100 m
Rikke Andersen, 98 Højde
Anna Mark Helwigh, 00 1500 m og forhindring
Sophie Søefeldt, 00 3000 m og forhindring
Olivia Thorsgaard, 00 400 m
Ida Beiter Bomme, 01 7-kamp
Drenge Øvelse
Kenneth Petersen, 97 Højde
Casper Jørgensen, 99 Diskos
Gustav Lundholm, 98 400 m
Emil Ipsen, 99 Længde
Oliver Chabert, 99 110 h/stang/10K
Tobias G Larsen, 00 100 m/200 m
William Devantier, 00 800 m/1500 m
Mads Lund, 00 10-kamp
Vitus Lei Hansgaard, 01 Spyd
Tazana Kamanga-Dyrbak, 02 100 m/200 m
Tazana Kamanga-Dyrbak er en del af Spartas New Generation

Tazana Kamanga-Dyrbak blev i år nr. 4 til ungdoms-OL og indgår i Spartas talentudviklingsprogram New Generation.

Boblere til New Generation-udtagelse

 

Udover New Generation-gruppen er der en række såkaldte ‘boblere’. De er lidt yngre, men Sparta vurderer, at de vil være spændende at følge i fremtiden.

“Derfor prikker vi dem lidt tidligere, så de ved, at de kan noget, som andre ikke kan,” fortæller Charlotte Beiter Bomme

 

Piger Øvelse Træner
Hannah Illum Petersen, 00 Længde Thomas Offersen
Emil Frænde, 00 Længde/200 m Lars Pedersen
Klara Loessl, 02 Stang/100 m/100 hæk Lars Pedersen / Thor Mørk
Liv Nedergaard, 02 Hammer Jonathan Groves
Nikolaj Grønbech, 02 10-kamp Kjeld Muff / Michael Jørgensen
Linus Lindquis, 02 800m/1500m Kim Birk
Anders Bang, 02 800m Kim Birk

 

Læs mere om New Generation