Posted

Foto: Trippel Sparta hos drenge 16-17 år – Nikolaj Grønbech (guld), Oswald Carstensen (sølv), Mads Rubek Vitoft (bronze)

 

Første dagen af DM inde i mangekamp gik lige så godt, som vi håbede. Det var total Sparta dominans ikke bare deltagermæssigt, men også resultatmæssigt. Sammen med den super gode stemning førte det til masser flotte resultater og medaljer.

 

Den første dag skulle 3 mesterskaber fordeles – og ja alle 3 mesterskaber gik til Sparta. Der blev uddelt 9 medaljer totalt, og Sparta hev de 6 medaljer hjem.

 

14-15 år:

Første mesterskab gik til Betty Marie Ramsgaard Jensen, der med mindst mulig margen vandt 4-kampen med bare 3 point efter et flot disponeret afsluttende 800 m løb. Betty havde en god dag, hvor det bl.a. blev til PR i højdespring.

 

Bettys serie: 9,94 (60 hæk) – 1.43 (højde) – 8.83 (kugle) – 2.37,40 (800 m) – 2323 point

 

De andre piger i gruppen gjorde det også godt. Kaisa Duedam Ventrup (2066 point) ender som nr. 5 og Emilie B Voigt (2017) som nr. 7. Flot af begge piger, der er første års i gruppen.

 

Hos drengene blev det hurtigt til en kamp mellem Vilhelm Krüger og Tobias Jappe Bjerre og lidt mere spændende end forventet, da Tobias kikser 1. hæk og derfor mister mange point der. Også her blev slutresultatet tæt og Vilhelm vinder med bare 29 point foran Tobias. Begge drenge satte undervejs PR i kuglestød, mens Vilhelm også satte PR i højde og på hækken.

 

Vilhelms serie: 8,94 (60 hæk) – 2,70 (stang) – 14,47 (kugle) – 1,74 (højde) – 3.15,57 (1000 m) – 2899 point

Tobias’s serie: 9,50 (60 hæk) – 2,80 (stang) – 14.40 (kugle) – 1.83 (højde) – 3.15,99 (1000 m) – 2870 point

 

Sofus Vølund ender på en flot 5. plads med 2011 point og Asger Pape Liboriussen som nr. 8 med 1813 point.

 

 













Foto: Spartas seje 14-15 års mangekæmpere

16-17 år:

De 16-17 årige drenge var også i kamp i deres 5-kamp lørdag og her blev det såmænd til trippel Sparta efter et par imponerende 5-kampe for alle 4 spartanere. Det blev i hvertfald til masser af personlige rekorder, og til sidst var Nikolaj Grønbech meget tæt på U18 dansk rekord, mens Mads Rubek Vitoft var tæt på 16 års rekorden. Men en meget lang dag i hallen kunne ses på de trætte ben på 1000 m. Oswald Carstensen holdt sig lige foran Mads og vandt sølvet med bare 11 point, men Grønbech var for suveræn og genvandt guldet med lidt over 200 point.

 

Nikolajs serie: 8,66 (60 m hæk) – 4,30 (stang) – 13,72 (kugle) – 1,74 (højde) – 3.02,42 (1000 m) – 3454 point

Oswalds serie: 9,01 (60 m hæk) – 3,80 (stang) – 14,32 (kugle) – 1,74 (højde) – 3.07,63 (1000 m) – 3222 point

Mads’ serie: 9,04 (60 m hæk) – 3,80 (stang) – 13,90 (kugle) – 1,77 (højde) – 3.07,95 (1000 m) – 3211 point

 

Malte Bank var med som 4. drenge og satte PR i alle øvelser og blev nr. 7 med 2408 point.

 

20-22 år:

De mandlige U23 atleter startede på deres 7-kamp med gennemføre de første 4 øvelser, hvor Oliver Chabert efter 1. dagen fører med 55 point ned til nr. 2. Det er samtidig kampen om guldet hos de mandlige seniorer.

 

Oliver startede med 7,08 sek på 60 m og fik så 6,50 m i længdespring, 11,88 m i kuglestød og 1,89 m i højdespring.

 

Christian Gundersen kom rigtig godt fra start med stor PR på 60 m i tiden 7,25 efterfulgt af PR i længde med 6,76 m og PR i kugle med 11,97 m og så gik den ikke længere – højde med så som så og efter lidt startvanskeligheder blev det til 1,77 m – lidt under normal standard.

 

Nikolaj Graves fik desværre en dårlig start på 60 m, men fik alligevel 7,41 sek. Længde blev til 6,18 m og kugle PR med 12,66 m og så 1,65 m i højdespring.

 

De unge mænd fortsætter 7-kampen i morgen med 60 m hæk, stangspring og 1000 m.

 

De ældste piger skal igang med deres 5-kamp i morgen, så vi håber, at vi fortsætter, hvor vi slap i dag, men masser af guld og flotte resultater og fed stemning.

 

RESULTATER