Posted

60 m

På første dagen af DMU blev der løbet rigtig stærkt på 60 m og mest imponerende af Sparta atleterne var Marie Høgh Larsens 60 m på 7,71 sek – bare 1/100 fra dansk 16 års rekord. Det rakte til en sølvmedalje efter den hurtige Caroline fra FIF. På 3. pladsen kom Klara Loessl der med tiden 7,78 kom under 7,80 s for første gang.

 

Emma Beiter Bomme kom med et dansk mesterskab på 200 m fra sidste weekend og skulle lørdag forsøge at vinde endnu en guld i Skive – nu på 60 m. Det blev til guld og en 4 år gammel PR blev slået med tiden 7,76 s.

 

Hos drengene gevandt Tobias G Larsen sit mesterskab fra sidste år, da han vandt i tiden 7,01 sek.

 

Vilhelm Krüger var egentlig favorit til at vinde 60 m i D15, men efter en vinterferie med sygdom måtte han “nøjes” med sølv i 7,34 sek.

 

400 m

Olivia Thorsgaard vandt sikkert guld på 400 m med tiden 57,28 sek – ikke helt så hurtigt som i de 2 forrige weekender – men her fik hun heller ikke så meget konkurrence. Mesterskabet var også det vigtigste.

 

Jacob Hvorup løb PR i D22 og vandt bronze efter et fornuftigt udlæg med tiden 50,52 sek.

 

800 m

Laura Nørrung Poulsen har 2 gange i år været under 2,10 og dermed klaret kravet til U20 EM 2 gange – lørdag gjaldt det DMU og det blev vundet i et meget tæt opgør i tiden 2.12,03 sek.

 

William Devantier var ude i et taktisk løb og spurtede fra de andre på sidste omgang, og det var derfor nok til at vinde guld i tiden 2.02,13 min.

 

Luis Maillet satte en flot PR hos D15 med tiden 2.09,96 og det rakte til sølv bare 3/10 dele fra guldet.

 

Sølv blev det også til Marie Falkebo hos P17 i et spurtopgør, der endte med tiden 2.20,94 min.

 

Endnu en sølv på 800 m gik til Linus Lindquist med tiden 2.00,54 min – bare 6/10 fra guldet.

 

3000 m

Anna Mark Helwigh satte PR på 1500 m ved sidste weekends DM og klarede U20 EM kravet i samme hug – denne weekend havde hun valgt at doble op på distancen og det gav en sikker sejr på 25 sek. foran de nærmeste konkurrenter. Vindertiden blev 9.44,85 min.

 

Guld blev det også til Malthe Nielsen i D22 efter et taktisk løb og en hurtig sidste omgang – vindertiden blev 9.33,57 min.

 

Sofia Thøgersen løb sit første DMU og efter sygdom blev det måske ikke så hurtigt, som ønsket – men sølv i tiden 10.22,93 er også ret flot.

 

Noah Grunnet Nouri løb sig til bronze på de 15 omgange i tiden 9.24,38 min.

 

Længdespring

Mesterskabernes første guld gik til Ingeborg Falck, der lidt overraskende gik hen og vandt længdespring med et spring på 5,27 m – ny flot PR. PR blev det også til Emilie Voigt, der sikrede sig bronze ved hendes første DMU.

 

Hannah Illum Petersen og Ida Beiter Bomme byttede podieplads i forhold til sidste weekend, så Hannah nu vandt sølv med 5,57 m og Ida bronze med 5,51 m.

 

Nickoline Skifter Andersen sikrede sig bronze i den ældste klasse ved at springe 5,48 m.

 

Højdespring

Tobias Jappe Bjerre var favorit til at genvinde højdesprings mesterskabet, men ryggen drillede lidt og derfor stoppede han efter hans sejr på 1,79 m. Tobias har tidligere på sæsonen forbedret klubrekorden til 1,91 m. Her blev det også til bronze til Sofus Vølund med PR 1,64 m.

 

Kenneth Pedersen sprang igen over 2 m og vandt den ældste klasse med præcis 2,00 m – herefter forsøgte han på PR 2,05 uden held.

 

Stangspring

Total dominans i D17 stangspring, da Sparta besatte de første 4 pladser i konkurrencen. Nikolaj Grønbech vandt som ventet med et spring på 4,20 m og forsøgte herefter på PR højden 4,40 m. Bertram Costa satte PR på 2. pladsen med 4,10 m og så tangerede Mads Rubek Vitoft sin PR med 3,80 m og det rakte til bronze. Samme højde fik Oswald Carstensen på 4. pladsen dog med flere nedrivninger.

 

Jonathan Thulstrup sprang sig til bronze i D19 med et spring på 3,60 m, mens stor favoritten i D22 Oliver Chabert rev sig ud på begynderhøjden, så nu blev det til sølv til Nikolaj Graves med 4,30 m.

 

Kuglestød

Emilie Kirst har været ude med skader, men vendte tilbage med sølv i kugle og PR med et stød på 11,05 m. Emilie kan blive vores nye dygtige kaster, da hun tidligere har vist, at hun også mestrer diskoskast.

 

Amalie Pfeiffer fik det ikke rigtig til at stemme i kugle, men fik sølv med 11,77 m.

 

Dagens høst: 11 guld – 11 sølv – 9 bronze

 

RESULTATER