Posted

Viby Stadion er en forholdsvist åbent stadion og derfor var der masser af udfordringer for vores mangekæmpere, da de skulle kæmpe om Øst DM i mangekamp i det meget blæsende og kølige vejr i den netop overståede weekend.

 

Men vores mangekæmpere er seje og de trodsede vejret og viste, at formen er, hvor den skal være. 3 måtte desværre udgå undervejs med mindre skader eller sygdom, mens hele 7 atleter klarede de opsatte krav til de Nordiske Mesterskaber den 8.-9. juni i Upsala, Sverige. I alt klarede 10 atleter kravene til NM og her måtte sidste års nordiske juniormester Oliver Chabert, altså udgå med krampe i baglåret og Anna Lange dansk rekordholder i U20 udgå med sygdom. Så mon ikke de alligevel bliver udtaget på sidste års resultater og dermed kan Sparta få 9 deltagere med til NM.

 

 

Mads Lund i ny U20 rekord

Største resultat stod Mads Lund for, der efter et par skadesplagede år, fik vist hvilken kaliber han er gjort af. Ny dansk U20 rekord i drengenes 10-kamp med mere end 300 point. Og så er der endda plads til forbedringer i et par af øvelserne. 400 meteren var fx. svær at løbe i den meget stærke modvind på de første 200 m. Længdespring gav også udfordringer med 2 meget lange, men overtrådte spring og så et sikkerhedsspring på 7,11 m vidner om, virkelig højt niveau i længde. Kugle og diskos kørte ikke, men blev til hæderlige resultater. På den afsluttende 1500 m viste Mads storform ved at løbe 4,24 min.

 

Mads’ serie var således:

100 m: 11,09 – Længde: 7,11 – Kugle: 14,35 – Højde: 1,90 – 400 m: 50,73

110 hæk: 14,76 – Diskos: 35,83 – Stang: 4,20 – Spyd: 57,57 – 1500 m: 4.24,85

Total score 7538 point – forbedring af U20 rekorden med 340 point

 

Nikolaj Grønbech klarer EYOF kravet

I drenge 16-17 år vidste vi godt på forhånd, at der ville blive kamp om de 3 pladser til NM – men eneste med chance for EYOF var Nikolaj Grønbech og efter 2 flotte dage med masser af personlige rekorder, nåede Nikolaj op på 6638 point, og dermed blev kravet klaret med 38 point. Nu kan Nikolaj se frem til nåde NM i Sverige og EYOF i Baku senere på sommeren. Oswald Carstensen kørte også en rigtig flot 10-kamp og klarede kravet til NM med 139 point efter rigtig mange PR’er undervejs.

 

Nikolaj’s serie:

100 m: 11,70 – Længde: 6,47 – Kugle: 13,60 – Højde: 1,72 – 400 m: 55,30

110 m hæk: 15,53 – Diskos: 39,01 – Stang: 4,30 – Spyd: 58,68 – 1500 m: 5.04,50

 

Gundersen, Bomme, Andersen og Jacobsen klarer også NM krav

I U23 klassen var Christian Gundersen også flyvende og med flere PR undervejs blev det til flotte 6830 point og 130 point over kravet til NM.

 

Christian’s serie:

100 m: 11,44 – Længde: 6,74 – Kugle: 11,41 – Højde: 1,87 – 400 m: 51,05

110 m hæk: 16,16 – Diskos: 41,56- Stang: 3,70 – Spyd: 49,59 – 1500 m: 4.27,92

 

Ida Beiter Bomme var med i  U20 pigeklassen og lå længe over kravet – men en vind, der drillede alle pigerne i længdespring kostede dyrt, så det krævede PR i spyd og en hæderlig 800 m, for at kravle 2 point over kravet med 4602 point samlet.

 

Ida’s serie:

100 hæk: 14,98 – højde: 1,51 – kugle: 10,93 – 200 m: 26,07

Længde: 5,14 – spyd: 32,17 – 800 m: 2.35,38

 

Nickoline Skifter Andersen kørte en stabil flot mangekamp og sluttede at kaste over 40 m for første gang i spyd og endte med at klare kravet med 4 point med summer 4804 point.

 

Nickoline’s serie:

100 hæk: 16,47 – højde: 1,57 – kugle: 11,30 – 200 m: 26,21

Længde: 5,34 – spyd: 40,29 – 800 m: 2.27,52

 

Josephine Koch Jacobsen var den sidste spartaner over NM kravet og her var der ellers mange om budet og desværre kun plads til 3 atleter. Men Josephine viste, at hun kan og satte mange PR undervejs. Mest imponerende var hendes 25,28 på 200 m i lidt for meget medvind. 4523 point blev det til – kravet er 4400 point.

 

Josephines serie:

100 hæk: 14,74 – højde: 1,48 – kugle: 10,54 – 200 m: 25,28

Længde: 5,33 – spyd: 23,41 – 800 m: 2.36,08

 

Alle resultater kan ses her

Se masser af fede billeder fra Lone Dybdal her