Posted

Ved første dagen af Världsungdomsspelen i Göteborg blev Vilhelm Krüger den helt store vinder. Han vandt nemlig 2 guld og det er faktisk ikke let til dette stævne, da der er rigtig mange og dygtige deltagere.

 

Første guld faldt i længdespring med længden 6,65 m (desværre lidt for meget medvind) og herefter blev det lidt overraskende til guld på 300 m hæk i en tid, der er under den danske rekord. Desværre kan rekorden ikke godkendes, da hækkene i Sverige står lidt anderledes end hækkene hjemme.

 

Dagens 3. guld gik til Amalie Sofie Nielsen, der stødte kuglen ud på 12,17 m. Det var ikke PR, men bare 2. konkurrence over 12 m.

 

Luna Frid Hanberg valgte den rigtige dag til at sætte PR i spydkast – en forbedring på 4 m og det var nok til sølv. Kastet var 37,65 m.

 

Dagens sidste medalje blev vundet af Joel Frederik von de Ahé, da han fra en B-finale løb et flot tempo og overraskede nr. 3 i A-finalen ved at løbe stærkere og derfor rakte Joels løb så til bronze i den samlede stilling.

 

RESULTATER