Posted

Dag 2 ved Världsungdomspelen blev endnu en varm en af slagsen og med masser af gode resultater. Der var noget nær optimale forhold til sprint med temperaturen over 20 grader og let medvind/sidevind.

 

Det blev igen i dag til 3 x guld til Sparta – en af dem vandt Karla Schärfe i højdespring med et spring på 1,71 m i piger 16 år. Karla har været ude med en skade i ca. 1 år og er nu vendt stærkt tilbage. Og så er det første gang, at hun kan hoppe øverst på præmieskamlen til VU-spelen.

 

Liv Nedergaard er netop udtaget til European Youth Olympic Festival (Ungdoms OL) i hammerkast og netop i hammerkast blev det til guld i dag med et kast på 55,99 m.

 

Sidste guld blev vundet af Luis Maillet, der satte stor PR på 800 m med tiden 2.01,65 min.

 

Vilhelm fulgte fredagens dobbelt sejr op med sølv på 80 m i tiden 9,16 sek og så fik Freja Isabel Knudsen bronze på 60 m i PR tiden 8,47 sek.

 

Sølv blev det også til Sebastian Pedersen i længdespring med et spring på 7,56 m – nok til at kvalificere sig til U23 EM i Gävle om mindre end 2 uger.

 

Andre resultater kan nævnes, at Emma Beiter Bomme løb 12,05 på 100 m og dermed satte PR og ind i på alletiders top 10 i Sparta. Marie Høgh Larsen løb 12,32 i indledende og Josephine Koch Jacobsen 12,37 i finalen. Hos drengene løb Andreas Christoffersen PR med 11,38 sek.

 

Gustav Lundholm Nielsen løb igen tæt på U23 krav på 400 m – men i dag var desværre sidste chance og med tiden 48,10 sek klarede han det desværre ikke. Annemarie Nissen løb til gengæld PR med lidt mere end 1 sek, da hun på 400 m løb 56,83 sek.

 

RESULTATER