Posted

Foto Jens BC: Hele holdet til præmieoverrækkelse

 

I weekenden var 7 Spartanere til EM for hold i mangekamp på Maderia – nok det stadion med den flotteste beliggenhed.

 

 

Der var ups and downs og det er interessant at se, hvordan de atleter, der inden holdkampen på Maderia allerede havde lavet 2 mangekampe (øst/vest mangekamp samt NM) måske var trætte også mentalt. Men de kæmpede videre som et hold og samlet blev det til en flot 3. plads i second leauge.

 

Hos mændene var det Oliver Chabert, der fik kørt en rigtig flot 10-kamp med flere PR undervejs. Den samlede score blev 7128 point og det placerer ham på 4. pladsen på alletiders top 10 i Sparta lige efter træner Michael (der har lavet 7145 point). I konkurrencen placerede det ham som nr. 6.

 

De 10 øvelser havde følgende resultater:

100 m: 11,12 (PR)

Længde: 6,37

Kugle: 11,36

Højde: 1,83

400 m: 49,44 (PR)

110 hæk: 14,77 (PR)

Diskos: 32,76

Stang: 4,90 (PR udendørs)

Spyd: 52,21 (PR)

4.41,27 (PR)

 

Der var også PR til Nikolaj Graves på 16. pladsen med 6599 point – undervejs havde Graves følgende resultater:

11,41 (PR) – 6,40 – 12,66 – 1,65 – 50,90 (PR) – 15,78 – 37,67 – 4,30 – 46,05 – 4.49,59 (PR).

 

Hos kvinderne blev Sandra Böll bedste kvinde i hendes første mangekamp i år. Med 4994 point blev hun nr. 10 og havde følgende resultater undervejs:

15,03 – 1,66 – 12,03 – 26,17 – 5,55 – 32,90 – 2.32,85

 

Desværre måtte Anna Lange udgå undervejs med en skade i foden og Nickoline Skifter Andersen, Ida Beiter Bomme og Christian Gundersen levede ikke helt op til de flotte resultater, de lavede til NM mangekamp 1 måned tidligere. Nu skal der trænes frem mod DM i mangekamp på hjemmebanen Østerbro i slut august.