Posted

Sparta er favoritter til at hjemtage mange DM-titler i den kommende weekend. Hvis alt lykkes, kan det blive til 14 danske mesterskaber.

 

Før sæsonen lød målsætningen på 17 danske mesterskaber ved DM, men skader til henholdsvis Ida Karstoft og Ole Hesselbjerg gør, at det nok ikke er realistisk. 14 danske mesterskaber er dog ikke urealistisk, hvis ellers alt falder ud til Spartas fordel.


Sprint-medaljer i vente

Ida Karstoft ville have været en af favoritterne på både 100 og 200 meter, hvis ellers hun havde være klar til at løbe. I stedet er der størst forventninger til Emma Beiter Bomme på disse distancer, men det bliver nok ikke til guldmedaljer, da konkurrencen er rigtig hård, da hele det danske stafetlandshold stiller til start. På 100 meter hæk har Thea Haahr den hurtigste tid i år, men hun må forvente hård konkurrence fra Mette Graversgaard (Århus 1900) og Mathilde Heltbech (Helsingør IF)

Hos herrerne må der forventes nogle flere sprint-medaljer. Her er Frederik Schou forsvarende dansk mester, og med Kristoffer Hari ude af billedet er han en af favoritterne. Det samme er klubkammerat Festus Asante, men de må begge forvente hård konkurrence fra især Albert Ranning (KIF) og Andreas Trajkovski (Hvidovre Atletik). Både Frederik Schou og Festus Asante er også en del af det 4×100 meter stafethold, som er store favoritter, og som har en realistisk mulighed for at sætte ny dansk rekord. Dansk rekord har Nicolai Hartling på 400 meter hæk, og han er stor favorit i denne disciplin. Det samme er Sparta på 4×400 meter, hvor Nicolai Hartling danner et stærkt hold sammen med Gustav Lundholm, Philip Braun og Jacob Hvorup.


To spartanere med i kampen om guld

På 1500 meter er det mest hos herrerne, der er forventninger. Her er både Andreas Lindgreen og Nick Rostgaard blandt favoritterne, og sammen med Mikkel Dahl Jessen og Mikael Johnsen, begge fra AGF, skal de formentlige fordele de tre medaljer imellem sig.


Klar Sparta dominans

Når det kommer til diskoskast, så skal meget gå alt, hvis ikke det giver to guldmedaljer til Sparta. Hos herrerne er Andreas Ellegaard og Casper Jørgensen favoritter, og den eneste som måske kan blande sig er Emil Mikkelsen fra Odense. Hos kvinderne er Spartas dominans endnu mere udtalt. Her bliver kampen om guldet en kamp mellem Kathrine Bebe og Lisa Brix, som begge har været rigtig godt kastende i denne sæson. Bebe har således sat ny dansk rekord med et kast på 56.21 meter, mens Brix har kastet 56.04 meter, hvilket også er længere end den tidligere danske rekord, så måske de kan presse hinanden til en ny nations rekord.


Tre spring-guldmedaljer?

I stangspring er Sparta klare favoritter hos både mænd og kvinder. Rasmus Jørgensen har godt nok ikke konkurreret tidligere i år, men det ændrer ikke på, at han stadig er stor favorit. Førsteudfordrer er Oliver Chabert, der ligeledes er spartaner, så meget tyder på dobbeltgevinst til Sparta. Det bør det også blive hos kvinderne, hvor Caroline Bonde er favorit, mens Line R. Jensen fra Sparta er førsteudfordre.

I længdespring er det kun realistisk med en guldmedalje hos herrerne. Her er både Benjamin Gabrielsen og Sebastian Pedersen gode bud på en guldmedalje, men de skal springe op til deres absolut bedste, hvis de skal slå Andreas Trajkovski fra Hvidovre Atletik, som har sprunget længest af dem alle i denne sæson.

 

DM afholdes i dagene 26-28. juli i Esbjerg.

 

Atletik TV sender live fra stævnet, hvilket du kan følge her