Posted

Om få timer så lyder første skud og skyder DM i mangekamp 2019 i gang. Et oar spændende dage er i vente og lige over 100 mangekæmpere skal kæmpe om ædel metal på Østerbro Stadion. Det har givet lidt udfordringer med at få det hele til at gå op, da vi fx. kun har 1 kuglestødsanlæg og 1 stangspringsanlæg.

 

Derfor starter de forskellige grupper forskudt at hinanden og vi begynder med de yngste aldersklasser begge dage.

 

Drengene og mændene kæmper i 9-kamp (D15) og 10-kamp (resten), mens alle piger og kvinder kæmper i 7-kamp.

 

Hvis vi skal tage Sparta brillerne på, så ser det rigtig godt ud, da vi har mange og dygtige mangekæmpere og derfor kan der, hvis alt spiller, hentes rigtig mange guldmedaljer til Sparta.

 

Her følger en lille optakt på weekendens DM i mangekamp.

 

Piger 14-15 år:

 

Til start er nr. 1 på årets rangliste fra Haderslev Camilla Urup Colstrup, der tidligere i år har lavet 4139 point. Her efter følger 2 Sparta piger Kaisa Duedam Ventrup og Emilie Kirst. Emilie er desværre ikke til start, men det er den danske mester indendørs Betty Marie Ramsgaard Jensen. Betty har ikke lavet en 7-kamp tidligere i år, men har haft meget stor fremgang i næsten alle øvelser så mon ikke, der er en PR i 7-kamp på vej.

 

Piger 16-17 år:

 

Her er Spartas stærke kort Josephine Koch Jacobsen, der har haft stor fremgang i år. Men røre EYOF deltager Josefine Skifter Andersen fra Slagelse, bliver nok svært. Men medaljer kan der kæmpes om.

 

Piger 18-19 år:

 

Den store favorit i denne aldersgruppe må være Ida Beiter Bomme, der var eneste deltager ved NM og har debuteret på seniorlandsholdet i år på Maderia. Ligesom Ida satte dansk U20 rekord i indendørs 5-kamp i februar. De næste pladser må stå imellem Julie Kalstrup Schultz, Aalborg og Amalie Molander Petersen fra FIF. Amalie har dog ikke lavet en 7-kamp i den her alder.

 

Kvinder senior:

 

Sidste års mester Sandra Böll stiller også til start, mens Anna Lange har bebudet at hun går efter klubrekorden i Sparta (Charlotte Beiter Bomme) og er nok lille favorit, da Sandra efter skader ikke helt er samme sted som tidligere. Anna vandt i øvrigt bronze ved NM i U23 klassen. Bronzen kommer Ida Beiter Bomme og Nickoline Skifter Andersen (lille fordel) til at kæmpe om. Men altså højst sandsynligt 4 spartanere på de første pladser.

 

Drenge 14-15 år:

 

Selvom de ikke har lavet en 9-kamp i år, så skal favoritterne nok findes hos de 2 Sparta drenge, der har lavet rigtig mange flotte resultater i løbet af sæsonen. Så vi tror på, at guldkampen kommer til at stå imellem Tobias Jappe Bjerre og Vilhelm Krüger.

 

De vandt begge et hav af medaljer ved DMU i sidste weekend og satte flere danske rekorder (stafetter og 300 hæk til Vilhelm).

 

Ved indendørs DM i 5-kamp var der bare 19 point mellem de 2 drenge med Vilhem først. Det kan blive en rigtig spændende 9-kamp.

 

Drenge 16-17 år:

 

Nikolaj Grønbech må være favorit til at genvinde mesterskabet efter hans flotte indsats ved EYOF i Baku i juli – han ligger ca. 500 point foran nr. 2 på ranglisten Oswald Carstensen også fra Sparta. Mads Rubek Vitoft har vist god form til de sidste par stævner, så ham skal man ikke afskrive. Disse 3 drenge vandt trippel ved DM inde i Randers.

 

Drenge 18-19 år:

 

Desværre er Mads Lund blevet opereret i knæet i august og derfor ikke til start. Han har tidligere i år forbedret den danske U20 rekord en helt del.

 

Drenge 20-22 år og mænd:

 

Oliver Chabert er eneste mand over 7000 point i år og favorit til at vinde både U23 klassen og seniorklassen. Han har yderligere vist endnu bedre form siden rekorden blev sat op Maderia i starten af juli måned. Christian Gundersen vandt NM for U23 og har sat PR i år med 6830 point, mens Nikolaj Graves har lavet 6599 point. Det kan blive trippel sejr i både U23 og senior, da de er med i begge grupper. En spændende start har vi i Sebastian Pedersen, der vil have en stærk 1. dag, mens 2. dagen nok vil give lidt udfordringer i fx. diskos og stang.

 

 

SE MERE HER