Posted

Foto: Jesper Bundgaard – Josephine fanget ved DMU i Greve, satte ny dansk 16 års rekord på 200 m med 24,94 sek.

 

På 1. dagen af DM i mangekamp har Josephine Koch Jacobsen endnu engang vist storform ved at sætte ny dansk 16 års rekord (DUR16) på 200 m i tiden 24,94. Det er vel at mærke en rekord, der var 25 år gammel og så løbet som 4. øvelse i 7-kampen. Det er utrolig flot løbet.

 

Sparta ønsker tillykke med rekorden til Josephine og hendes trænere!

 

Udover Josephines rekord på 200 m, så blev der også lavet andre utrolig flotte resultater ved DM i mangekamp. Josephine havde også 14,58 i 100 m hæk, 1,55 m i højdespring (PR) og 10,88 m i kuglestød. Hun ligger 82 point over sin PR mangekamp fra NM tidligere i år. Det placerer hendes på en foreløbig 3. plads i den samlede mangekamp.

 

Hos de yngste piger er det helt som forudset Betty Marie Ramsgaard, der fører efter første dagen efter flere flotte resultater:

80 m hæk (12,59) – højde (1,43) – kugle (9,50) – 200 m (26,82)

Betty fører med 2955 point.

 

De yngste drenge har gang i en meget flot og tæt mangekamp og der skal nok løbes om guldet på 800 m søndag eftermiddag. Tobias Bjerre fører med 3356 point foran Vilhelm Krüger 3129 point.

De 2 drenges serie kan ses her:

Tobias Bjerre: 100m hæk (14,15)  – diskos (46,92) – stang (3,10) – spyd (46,08) – 200m (24,11)

Vilhelm Krüger: 100m hæk (14,10) – diskos (33,45) – stang (3,30) – spyd( 40,72) – 200m (23,38)

 

I drenge 16-17 år er drengene igang med en intens kamp om medaljerne. Favoritten Nikolaj Grønbech er ligger efter 1. dagen “bare” nr. 3 – men hans favoritøvelser ligger på 2. dagen. Nikolaj har dog fået bedre styr på højdespring og satte PR med 1,79 m. Nikolaj og de andre drenge lagde alle ud med PR på 100 m. Oswald Carstensen 11,72, Nikolaj 11,74 og Mads 11,85. Oswald ramte den lige i øjet i kuglestød og fik PR med 15,19 m. Mens Mads var godt springende i højde med 1,82 m og PR. På 400 m var der PR til Oswald i 54,17 og Mads med 56,96.

Dhruv Mehrotra og Bertram er med i deres første 10-kamp og gjorde det ganske fint på 1. dagen.

 

Hos juniorpigerne har vi Ida Beiter Bomme med og hun fører efter 1. dagen med 2788 point (lidt efter PR) – bedste resultat i dag var hendes højdespring med 1,52 m, der er årsbedste udendørs. Ida fører med 252 point. Hun deltager samtidig i senior 7-kampen og her ligger hun nr. 4 – 4 point efter Nickoline Skifter Andersen. Hos de kvindelige seniorer fører Sandra Böll med 3201 point over Anna Lange med 2950 point. Anna satser PR i kugle med 13,19 m.

 

Hos de mandlige seniorer samt U23 står kampen lige nu imellem Sebastian Pedersen og Oliver Chabert og efter 1. dagen fører Sebastian med 3773 point over Oliver, der har 3743 point. Men på 2. dagen må Oliver have fordel i hæk og stang. Begge startede ud med meget flotte tider på 100 m – Sebastian 10,95 og Oliver 10,96 (første gang under 11 sek). Oliver satte PR i længde med 6,47 m og her fik Sebastian 7,29 m. Lille fordel til Oliver i kugle med 11,49 m mod 10,14 til Sebastian. Højde sprang de helt lige og ender med PR til begge med 1,94 m. Oliver slutter 1. dagen med en flot PR på 400 m i 49,08 og Sebastian løber på sin første 400 m 50,86 sek.

Christian Gundersen ligger nr 3 og fik PR 49,01 på den afsluttende 400 m.

 

2. dagen fortsætter i morgen kl. 9.30