Posted

Traditionen tro var rigtig mange spartanere i konkurrence ved Pallasspelen i Malmö og vi var ret dominerende i rigtig mange øvelser.

 

Krüger flyvende

En af de hele store i denne weekend blev Vilhelm Krüger, der sejrede i 3 øvelser. Første sejr var på 60 m med 7.17 sek og blev søndag fulgt op af 6,93 m i længdespring og 22,80 sek på 200 m. Det ser ud til at Vilhelm er helt klar til DM i 5-kamp i den kommende weekend.

 

Piger 18-19 år

Hos de ældste piger vandt Sara B Olsen højdespring med 1,60 m i højdespring, mens det blev til 2 x bronze til Ida Beiter Bomme efter 5,44 m i længde og 9,12 på 60 m hæk. Klara Loessl blev nr. 4 på 60 m i 7,88 sek.

 

Dominerende 16-17 års piger

Marie Høgh Larsen vandt 60 m i 7,78 sek, mens Josephine Koch Jacobsen vandt bronze i PR 7,84 sek. Der var også PR til Annika Haldbo på 4. pladsen med 8,02 og Cecilie Færge Gedsø på 5. pladsen med 8,07 sek. Og så har vi da et stafethold klar til DM’erne.

PR var der også til Josephine på 200 m (25,49), hvor hun vandt sølv med 6/1000 dele efter vinderen. Annika Haldbo satte klubrekord i 60 m hækkeløb, da hun i ekstraløbet løb 8,70 sek. Karla Schärfe fik PR i 8,93 sek ligesom Betty Marie Ramsgaard løb PR på 9,49 sek. Karla vandt højde med 1,70 m og igen tæt på næste højde 1,74 m og så blev det til en meget flot PR i kugle med 13,43 m. Josephine fik 5,59 i længde og blev nr. 2 foran Cecilie der sprang PR 5,41 på 3. pladsen.

 

Piger 14-15 år

Ingrid Gram Jensen stødte sig helt til tops i kuglestød da hun vandt for de 15 årige med 10,39 m. Hos de 14-årige var det så Luna Frid Hanberg, der vandt med 10,99 m her blev Pil Nedergaard nr. 4 med PR 9,59 m. Emilie Voigt var meget tæt på 5 m i længde, da det blev det 4,99 m og sølv.

 

Piger 12-13 år

Maja Voigt er tilbage efter 2 år med vokseskader og hjernerystelse og løb flotte 8,33 sek (8,31 i indl.) på 60 m og vandt foran Freja Knudsen i 8,42 – PR til begge piger. Til gengæld vandt Freja så længde med 4,95 og Amalie Sofie Nielsen kugle med 12,56 m. I kugle vandt Maja bronze med 10,52 m.

Hos de 12 årige piger vandt Esther Falck sølv i længde med 4,40 m.

 

Piger 10-11 år

Alma Ravn er fuldstændig dominerende i den her aldersgruppe og vandt 60 m i ny stævnerekord i 8,61 sek. Længde blev vundet på 4,61 m og så 600 m i tiden 1.53,87 min.

Hos de yngste piger vandt Wilma Caroline Nielsen bronze på 60 m i 9,58 sek, sølv i længde med 3,84 m og guld i kugle med 6,88 m.

 

Drenge 18-19 år

Hos de ældste drenge sprang Magnus Elsted sig til sølv i højde med 1,80 m, mens der var PR til Nikolaj Grønbech på samme højde.

 

Drenge 16-17 år

Ovenfor er Vilhelm Krüger allerede nævnt. Af andre drenge skal nævnes at Frederik T Sørensen vandt sølv på 60 m i 7,31 og 200 m i 23,26 sek der var PR. Der var også PR til Sofus Peter Lassen på 200 m indendørs i 23,56 sek på 4. pladsen.

 

Drenge 14-15 år

I den her gruppe overraskede Gustav Herold på 1000 m med 2.54,54 min og bronze. Hos de 14 årige løb Anyel Weis PR på 60 m i tiden 7,69 sek og bronze. Han vandt til gengæld guld i længdespring med 5,49 m – eneste dreng over 5 m!

 

Drenge 12-13 år

Anders Silleborg vandt ret sikkert 800 m i PR 2.25,15 min, mens William Thøgersen blev nr. 3 i PR 2.28,79 min. Thor Knudsen vandt længdespring med 4,98 m, mens Nikolaj Krüger vandt bronze i kugle med 9,95 m.

Hos de 12 årige vandt Oliver Elklint sølv på 60 m i 8,70, mens det også blev til sølv i højde til Oliver Mikkelsen med 1,25 m – samme højde til de 5 første. Sølv blev det også til Oliver i længde med 4,78 m foran Johan Dahl Kokkegård med 4,58 m. Efter 2 sølv så blev det til guld i kugle med 8,45 m til Oliver M.

 

RESULTATER