Posted

I den kommende weekend afvikles DM inde i mangekamp og Sparta har 19 mangekæmpere til start. Anna Lange og Oliver Chabert er forsvarende mestre og stiller begge til start – denne gang stiller Anna op for Sparta, hvor hun sidste år repræsenterede Greve Atletik. En anden spændende start er Massin Ait Bouziad, der er tidligere dansk mester i 7-kamp og efter et par års fravær i mangekamp er med igen.

 

Hos ungseniorerne (U23) har vi 3 unge mænd til start i 7-kampen og de starter allerede lørdag formiddag og fortsætter søndag. Oliver Chabert er forsvarende mester, mens Christian Gundersen blev nr. 3 sidste år. Nikolaj Graves er også med og alle 3 er selvfølgelig med i seniorklassen også.

 

Vi har 2 piger til start i U23 5-kampen – de skal dog først i ilden søndag sammen med kvinder senior, junior og piger 16-17 år. Det drejer sig om Anna Lange og Nickoline Skifter Andersen. Hos juniorpigerne har vi Ida Beiter Bomme med. Sidste år blev det til U20 dansk rekord. Alle 3 piger deltager samtidig i kampen og det “rigtige” guld hos de kvindelige seniorer.

 

Nikolaj Grønbech og Oswald Carstensen er rykket op i juniorklassen og skal for første gang prøve kræfter med 7-kampen. De skal derfor igang allerede lørdag. Nikolaj vandt sidste år i D17 foran Oswald. Nikolaj må være favorit til at hive guldet hjem i sin første 7-kamp, mens Oswald også sagtens kan være med i kampen om medaljer.

 

Vilhelm Krüger er enste fra Sparta i D17 5-kamp, da Mads og Tobias desværre er skadet. Vilhelm har været flyvende i denne vinter og det bliver spændende at se, om han kan nærme sig en efterhånden ældre dansk rekord for 16 årige. Der bliver kamp om guldet, da Max fra lokalklubben også har vist storform i denne vinter. Men spændende kan det blive.

 

Karla Schärfe er vendt stærkt tilbage fra skade og har vist storform indendørs. Hun må derfor være favorit til at vinde også selvom sidste års vinder og ungdoms OL deltager fra Slagelse stiller til start. Josephine Koch Jacobsen viste allerede sidste år gode takter og har også vist god form her til vinter, så det kan også blive til en flot 5-kamp for hende. Betty Marie Ramsgaard Jensen er oprykker og skal for første gang lave 5-kamp.

 

I den yngste klasse stiller vi med 4 piger og 3 af dem, er med til deres første DM i mangekamp (4-kamp). Kaisa D Ventrup er godt kørende og kan være med i kampen om medaljer. De andre piger er Bolette Nimskov, Luna Frid Hanberg og Aurora Thostrup.

 

Hos de yngste drenge stiller vi desværre kun med 2 drenge og begge er debutanter til DM i mangekamp. Joel Frederik von de Ahé og Kasper Schimmel er med om lørdagen i 5-kamp.

 

Held og lykke til alle mangekæmpere.

 

Følg med på Randers Frejas hjemmeside