Posted

Søndagens DM i 5-kamp indendørs bød på lidt af en overraskelse, da Nickoline Skifter Andersen kunne rejse hjem til København med sit første danske individuelle danske mesterskab. Inden 800 meteren var der dog tæt kamp i toppen, da de 3 første kvinder lå indenfor 30 point svarende til ca. 3 sekunder på 800 m.

 

Det var dog den forsvarende mester Anna Lange, der førte med 25 point over Nickoline og yderligere 5 point over Ida Beiter Bomme. Desværre slog Anna foden i den næst sidste øvelse længdespring og kunne ikke stille til start på 800 m. Ida havde ikke dagen på 800 m efter 2 måneder med skade og måtte se sig overhælet af Mathilde fra Århus 1900 om sølvet i seniorkampen og om guldet i juniorkampen.

 

Undervejs satte alle 3 piger personlig rekord i kuglestød med 13,39 m til Nickoline, 13,35 til Anna og 11,86 m til Ida. Så pigerne var rigtig i stødet mente dagens speaker.

 

Nickolines samlede pointscore var ny dansk 22 års rekord – så stort tillykke med guldet og rekorden.

 

  1. Nickoline 3689 point (9,78 – 1,60 – 13,39 – 5,49 – 2.25,88)
  2. Mathilde Skou, Århus 1900 3544 point
  3. Ida Beiter Bomme 3529 point (9,03 – 1,54 – 11,86 – 5,56 – 2.38,54)

 

Gundersen vinder sølv

Hos de mandlige 7-kæmper var favoritten Oliver Chabert også på 1. pladsen efter første dagens 4 øvelser, men i første øvelse på 2. dagen kommer Oliver slemt til skade og brækkede foden ved 4. hæk – der skulle derfor findes en ny mester. Så ærgerligt for Oliver, der nu skal holde 1 til 2 måneders pause.

 

Sparta ønsker Oliver god bedring med foden!

 

Efter første dagen lå Christian Gundersen bare få point efter Oliver og det var nu op til ham at forsvare de turkisblå farver. Christian lagde ud med PR på 60 m i tiden 7,20 sek. Senere blev det også til PR i kuglestød og tangering i stangspring. Inden den afsluttende 1000 m skulle Christian løbe 7 sekunder hurtigere end Jonas Bjerremand fra Århus 1900 – det lykkedes desværre ikke helt. Bjerremand vandt med 25 point og sølv til Gundersen, der samlet satte PR med 2 point.

 

  1. Jonas Bjerremand, Århus 1900 5029 point
  2. Christian Gundersen 5024 point (7,20 – 6,62 – 12,79 – 1,78 – 8,77 – 4,00 – 2.45,97)
  3. Mikkel Ringsted, KIF 4930 point

 

 

 

Sparta havde også Massin Ait Bouziad og Nikolaj Graves med i 7-kampen og de gjorde det hæderligt med en 5. plads til Massin (4833 point) og Nikolaj på 6. pladsen (4720 point).

 

I Masterskonkurrencen vandt Jesper Jørgensen guld i 5-kampen i M65 med 2597 point (14,37 – 1,36 – 7,86 – 3,69 – 4.11,84)

 

RESULTATER