Posted

Foto: Christian Jørn – Astrid Glenner-Frandsen står som nr. 3 fra venstre

 

BREAKING NEWS

 

Astrid Glenner-Frandsen skifter til Sparta og tørner derfor ud til sommer i de turkisblå farver. Astrid satte i 2019 dansk rekord på 100 m med tiden 11,39 og har dermed allerede kvalificeret sig til EM i Paris. Astrid er også en del af den stafetsatsning som Dansk Atletik har haft de sidste par år. Stafetten er så godt som allerede kvalificeret til EM – med på det hold var sidste år spartanerne Ida Karstoft og Emma Beiter Bomme.

 

Astrid kommer til at træne under Michael Jørgensen sammen med netop Ida og Emma og det bliver derfor noget af et giftigt stafethold, som Sparta kan stille med som klubhold til sommer, når man også tænker på vores 2 meget dygtige unge sprintere som Marie Høgh Larsen og Josephine Koch Jacobsen (der sidste år var med til at sætte dansk rekord for klubhold).

 

Vi ønsker Astrid velkommen til klubben. Vi er meget stolte af, at Astrid vælger os som hendes fremtidige klub.

 

Fakta om Astrid Glenner-Frandsen

Født i 1993

PR 60 m = 7.41

PR 100 m = 11,39

PR 200 m = 23,84

 

Udvikling på 100 m

2015 12.30

2016 12.23

2017 11.91

2018 11.80

2019 11.39

 

Som det ses af Astrids udvikling, så har KIF og hendes tidligere trænere Christian Laugesen og Rolf Mortensen gjort et godt stykke arbejde.