Posted

Med baggrund i myndighedernes seneste tiltag til at forebygge spredning af COVID-19 vil al træning i Sparta være aflyst fra og med torsdag den 12. marts.

Al træning aflyses
Al indendørs og udendørs træning aflyses med øjeblikkelig virkning og frem til og med mandag den 30. marts.
Aflysningen gælder for ALLE medlemmer i Sparta – både for atletik, løb, børn/ungdom og seniorer.
Dermed hverken støtter eller opfordrer Sparta længere til træning i grupper. I det omfang, man har brug for at træne, anbefales der selvtræning.

Der arbejdes dog på en løsning, således at eliteatleterne under særlige forhold vil have mulighed for at vedligeholde deres træning. De pågældende atleter vil i så fald blive kontaktet af deres træner med mere information og retningslinjer.

Med disse tiltag bakker bestyrelsen og ledelsen i Sparta op om myndighedernes inddæmningstiltag og håber på forståelse fra alle medlemmer.
Når situationen ændrer sig, vil vi naturligvis udsende information.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen og ledelsen i Sparta