Posted

Forsamlingsloftet for udendørs idræt hæves fra og med mandag den 1. marts til 25 personer, og det betyder, at vi kan åbne op for udendørs træning.

 

Vi kan næsten ikke få armene ned!

Fra på mandag den 1. marts må vi igen forsamles op til 25 personer til udendørs træning, og vi kan slet ikke vente med at komme i gang.

 

Børn- og ungdom

Det betyder, at dem, der hidtil slet ikke har kunnet træne, nemlig børn/ungdom op til 15 år, kan komme i gang igen på udendørs hold med op til 25 atleter inkl. træner(e). Alle børne- og ungdomshold starter derfor op igen fra på mandag med udendørs træning.

I får alle mere praktisk information fra jeres trænere, da nogle af holdene bliver delt op i mindre grupper, hvis de overstiger 25 personer.

 

Atletik for 16+ år og elite

Den indendørs atletiktræning for eliten fortsætter som hidtil.

Øvrige senioratleter over 16 år, der stadig ikke kan træne indendørs, fortsætter selvfølgelig udendørs og får nærmere besked fra deres træner omkring eventuelle ændringer i træningen, nu hvor der kan trænes i større grupper.

 

Klubhuset stadig lukket

Klubhuset vil stadig være lukket og kan derfor ikke bruges til træning eller ophold.

 

Vi glæder os til at træne sammen igen!