Posted

Foto: Mikkel Larsen

 

Successen fortsætter for det kvindelige stafetlandshold. I Schweiz præsterede Mathilde U. Kramer (FIF), Astrid Glenner-Frandsen (Sparta), Mette Graversgaard (1900) og Emma Beiter Bomme (Sparta) lørdag den 12. juni at sætte ny dansk rekord på 4x100m med tiden 43,71.

 

Lørdag formåede de fire sprintere at løbe hurtigere end nogen danske kvinder har gjort nogensinde på 4x100m. Det var ved ATLETICAGENEVE stævnet i Schweiz. Tiden blev 43,71 og er en forbedring af den danske rekord på 43,90 sat tilbage i maj 2019. Holdet dengang var Astrid Glenner-Frandsen, Mathilde U. Kramer, Ida Karstoft (Sparta Atletik) og Mette Graversgaard. Holdet var dermed næsten det samme denne gang på nær Ida Karstoft, der var byttet ud med Emma Beiter Bomme. Dette vidner om en stærk trup.

 

Sparta ønsker stort tillykke med den danske rekord 🔥🇩🇰💪