Posted

Foto: Christian Jørn – Sebastian Pedersen over 8 m

 

DM blev afholdt i weekenden den 25.-27. juni på Odense dejlige stadion.

 

Og lad os bare slå fast med det samme, at Sparta er tilbage på toppen, som Danmarks bedste og mest vindende klub. 3 nye klubrekorder blev det også til i løbet af weekenden, så en utrolig flot DM weekend af Spartas atleter.

 

Fredag:

Fredag aften startede med 3000 m forhindring, hvor det blev til ny klubrekord til Anna Mark Helwigh og en sølv ikke langt efter OL løber Anna Emilie Møller. På 10.000 m blev det lidt overraskende til en guld til Nanna Bové foran Camilla Balle Bech. Mændene tog sig af sølv og bronze på forhindringen med PR til Esben Krogh og bronze til Khavaquiah Rasmusen.

 

Lørdag:

Lørdag stod den på spændende konkurrencer på 100 m og 400 m, hvor mændene løb en historisk 100 m finale med hele 4 mænd under den tidligere danske rekord. Vores egen Frederik Schou endte på 4. plads bare 2/1000 dele fra bronzen, men med tiden 10,24 var det ny klubrekord i Sparta.

 

Anne Sofie Kirkegaard vandt sit første danske mesterskab i flere år, da hun vandt 400 m foran Annemarie Nissen, der satte PR. PR var der også til Olivia Thorsgaard og Marie Falkebo Jensen. Hos mændene løb Gustav sig til en bronze på 400 m.

 

I 100 m hæk satte Annika Haldbo ny dansk 18 års rekord, da tiden stoppede på 13,89 sek. Det blev til bronze til Thea Haahr, der efter 1 år med skader var tilbage og bare 2/100 fra hende PR.

 

Stangspring for kvinder var et rent Østebro opgør – Caroline Bonde Holm vandt med 4,20 m men godt presset af en godt springende Liné Renee Jensen, der også fik 4,20 og satte PR igen. Bronzen gik til U20 EM deltageren Klara Loessl.

 

En af weekendens helt store overraskelser stod 15-årige Sofia Thøgersen for, da hun vandt mesterskabet i suveræn stil på 1500 m i ny PR 4.22,03. Her blev det til bronze til Josephine Thestrup.

 

Diskos kvinder var spændende til det sidste og denne gang blev det Lisa Brix, der kastede længst og kunne tage det danske mesterskab med hjem foran Kathrine Bebe – 22 cm skilte dem ad. Træningskammeraten Casper Jørgensen vandt guld i diskos hos mændene med årsbedste 55,80 m.

 

Astrid Glenner-Frandsen forbedrede hendes egen klubrekord på 100 m, da hun vandt sølv med 11,50 sek.

 

Søndag:

Sebastian Pedersen kom igen over 8 m i længdespring, da han vandt med 8,01 – men desværre igen i lidt for meget medvind. Rikke Andersen genvandt DM efter en vinter med brækket afsætsfod og altså tilbage på toppen med 1,77m.

 

Olivia Thorsgaard havde en god DM weekend med PR lørdag på 400 m og PR søndag på 800 m og bronze med 2.09,21 min.

 

Stangspring blev en kopi af kvindernes – ihverfald blev det trippel Sparta og med Nikolaj Graves over 5,00 m for første gang og han forsvarede dermed sit DM. Aske Petersen pressede ham godt med PR på 4,90 m og indendørs mesteren Nikolaj Grønbech på bronze med 4,75 m.

 

Katrine Koch Jacobsen har haft en outstanding sæson og vandt da også i ny mesterskabsrekord i hammerkast med 64.39 m.

 

De danske mestre fra Sparta:

🥇 Nanna Bové – 10.000 m

🥇 Anne Sofie Kirkegaard – 400 m

🥇 Caroline Bonde Holm – stangspring

🥇 Casper Jørgensen – diskoskast

🥇 Lisa Brix – diskoskast

🥇 Sofia Thøgersen – 1500 m

🥇 Arthur W Petersen – spydkast

🥇 Sebastian Pedersen – længdespring

🥇 Rikke Andersen – højdespring

🥇 Nikolaj Graves – stangspring

🥇 Nicolaj Hartling – 400 m hæk

🥇 Katrine Koch Jacobsen – hammerkast

 

Sølvvindere fra Sparta:

🥈 Camilla Balle Bech – 10.000 m

🥈 Anna Mark Helwigh – 3000 m forhindring

🥈 Esben Krogh – 3000 m forhindring

🥈 Anna Øbakke Lange – spydkast

🥈 Annemarie Nissen – 400 m

🥈 Line René Jensen – stangspring

🥈 Kathrine Bebe – diskoskast

🥈 Aske Petersen – stangspring

🥈 Astrid Glenner-Frandsen – 100 m

🥈 Annemarie Nissen – 400 m hæk

 

Bronzevindere fra Sparta:

🥉 Khavaquiah Rasmusen – 3000 m forhindring

🥉 Karla Schärfe – spydkast

🥉 Thea Haahr – 100 m hæk

🥉 Miso Buha – trespring

🥉 Gustav Lundholm – 400 m

🥉 Christian Gundersen – 110 m hæk

🥉 Klara Loessl – stangspring

🥉 Josephine Thestrup – 1500 m

🥉 Jakob Slipsager – spydkast

🥉 Nikolaj Grønbech – stangspring

🥉 Casper Jørgensen – kuglestød

🥉 Astrid Glenner-Frandsen – 200 m

🥉 Nickoline Skifter Andersen – kuglestød

🥉 Olivia Thorsgaard – 800 m

🥉 Josephine Thestrup – 5000 m