Posted

Foto: Sofia Thøgersen med sin flotte sølvmedalje (Deca Text & Bild)

 

Lille hurtige Sofia Thøgersen på bare 16 år havde fået lov til at deltage ved U20 EM, da U18 EM blev aflyst pga pandemien. Sofia skulle derfor løbe med nogle der var op til 3 år ældre end hende på 3000 m og var derfor med for at lære.

 

Men sådan synes Sofia åbenbart ikke det skulle være, da hun gik efter at løbe et godt løb og ville så se, hvor langt det rakte. I et helt vildt spurt opgør og med få hundrededele mellem nr. 2 til 5 vandt Sofia en super flot sølvmedalje i ny PR og dansk rekord i 9,16,43 og den hurtigste U18 atlet i 2021.

 

 

Sparta ønsker Sofia stort tillykke med den flotte præstation også til træner Kim Birk.

 

Annika Haldbo var med på 100 m hæk. Annika løb i et meget stærkt heat, og gik videre til semifinalen på en af de hurtige ekstra tider. Tiden 13,93 er helt bestemt godkendt og bare 4/100 dele fra hendes PR og danske rekord. I semifinalen blev det til en flot 5. plads, men ikke nok til en finale denne gang.

 

Klara Loessl var med i stangspring og sprang virkelig godt indtil hun skiftede til en større stang. Hun måtte desværre nøjes med 3,75 m og dermed desværre ingen finale denne gang. Dagen efter var Klara med på 100 m hæk og med tiden 14,16 var det desværre ikke nok til semifinale.

 

 

I hammerkast havde Sparta Liv Nedergaard med i gruppe A torsdag morgen. Man har bare 3 kast og med et kast udenfor kaste retningen, et i nettet og et der rammer nettet, så blev det desværre kun til 54,40 m og ingen finale til Liv denne gang.

 

Tazana Kamanga-Dyrbak gik ind til mesterskaberne med årets hurtigste tid på 200 m med hans 20,48 sek. Desværre fik Tazana en fiberskade i slutningen af maj og var klar til at løbe til EM, men formen var ikke helt på plads og med OL stafet og VM U20 på hans “hjemmebane” i Nairobi, blev det besluttet at trække ham fra finalen på 200 m. Der var bare 2 timer mellem semifinale og finale og det kunne Tazana ikke nå at restituere til. Tazana var selvfølgelig skuffet – men ingen grund til at risikere en skade så tæt på OL.

 

 

Sidste Sparta mand i ilden var Nikolaj Grønbech, der var med i 10-kampen. Nikolajs 10-kamp blev en lidt mærkelig en af slagen, hvor der var ups and downs. Første dagen sluttede dog med en flot PR på 400 m og anden dagen startede med stor PR på 110 m hæk og så lidt for spændende diskoskast efterfulgt af flot stangspring og PR i spydkast. Samlet set blev det til 7224 point og en 11. plads. Ikke langt fra PR.

(11,58 – 6,72 – 14,08 – 1,85 – 51,76 – 14,83 – 34,18 – 4,90 – 59,02 – 4.56,12)

 

 

Sparta ønsker jer alle stort tillykke med de flotte resultater og er meget stolte af jer og jeres trænere. U20 EM er en læring på jeres vej mod noget meget større.

 

Alle billeder fra (Deca Text & Bild)