Posted

Torsdag var det endelig dagen, hvor de danske stafethold skulle løbe på den helt store scene ved OL i Tokyo. En dag de havde set frem til meget længe. Lige meget hvad resultatet blev, så var det historisk, at Danmark havde et stafethold med til OL – faktisk 73 år siden sidst og aldrig har vi haft både et kvinde- og et herrehold med.

 

Dette har kun været muligt fordi forbundet og klubberne bag har turde at satse på disse stafetter. Trænerne hjemme i klubberne har forberedt sprinterne til denne dag.

 

Og man må sige at de greb chancen, så verden nu ved, at Danmark godt kan løbe stærkt.

 

Kvinderne var først i ilden og med Mathilde Kramer – Astrid Glenner-Frandsen – Emma Beiter Bomme – Ida Karstoft på de 4 ture blev det til en flot ny dansk rekord i tiden 43,51 – rekorden lød tidligere i år på 43,90 sek. Holdet består af 6 løbere og først på dagen udtages holdet ud fra dagsformen. Derfor skal Louise Østergaard og Mette Graversgaard også nævnes, da de også er en del af dette seje stafethold.

 

Samlet blev kvinderne nr. 14 og i det efterfølgende interview på DR proklamerede de, at de er klar til at tage 3 år mere og være med i Paris 2024. De er allerede kvalificere til VM i 2022 og EM 2022.

 

Halvanden time senere var det så herrernes tur til at løbe og hold nu op så I røgen? De smadrer den danske rekord og løber 38,16 sek – den tidligere rekord lød på 39,06. På holdet løb Simon Hansen – Tazana Kamanga-Dyrbak – Kojo Musah – Frederik Schou-Nielsen. Også mændene består af en 6 mandstrup og derfor skal Emil Mader-Kjær og Kristoffer Hari også nævnes.

 

Samlet blev mændene nr. 10 og bare 8/100 efter en finaleplads – hvis de havde løbet i 1. heat så havde tiden rakt til finale. Der er meget mere i vente fra dette hold der også i 2022 har VM og EM på programmet.

 

Stort tillykke til alle 12 atleter, de personlige trænere, landstræner Mikkel Larsen, assistenttræner Rolf Mortensen og assistenttræner Lars Pedersen. Tillykke også til Michael Jørgensen, der leverer piger til holdet. Vi er så mega stolte af jer.

 

Foto: Dansk Atletik