Posted

I forbindelse med årsfesten/præmiefesten sidste lørdag blev der uddelt 3 talentpriser.

 

Sparta sætter stor pris på at Christian Birk, Nimskov og Co. Aps og en anonym træner giver Sparta muligheden for at uddele disse 3 priser. Det betyder rigtig meget for Sparta og de unge.

 

Følgende priser blev uddelt:

 

Christian Birks talentpris (2500 kr i støtte til træningslejr eller behandling):

Prisen uddeles for 6. gang og prisen gik i år til Nikolaj Grønbech. Nikolaj fik disse ord med på vejen:

I år går prisen til en meget alsidig og erfaren atlet. Han er også kendt for at være dedikeret, hvilket kan ses på benzinregningen, da det er blevet til mange km mellem hjemmet og stadion – lige over 60.000 km i 2020. Hver dag er han kørt fra Slagelse til København for at passe sin træning. Han har været med til de internationale mesterskaber tilbage fra U18 og i år var han med både til U20 EM og U20 VM med flotte placeringer.

Ved VM U20 viste han, hvad for et stof han er gjort af. Han lå til en flot PR i 10-kamp, men styrter så på hækken på 2. dagen. Der skal meget til at rejse sig og fortsætte mangekampen efter sådan et styrt og en skuffelse, men det gjorde han og vandt efterfølgende stangspringskonkurrencen.

 

 

Nimskov og co. Aps (2500 kr i støtte til træningslejr eller behandling):

Prisen uddeles for første gang og gik til Klara Loessl,der som Nikolaj også er rimelig alsidig – dog ikke i mangekamp.

For et par år siden fejrede vi hende efter en bronzemedalje ved ungdoms OL. I år var hun med til U20 EM i både stangspring og i 100 m hæk. Til U20 VM var hun med i Kenya på 100 m hæk, hvor det blev til en semifinale.

Det er altid godt at være hurtig – også til hæk og stang. Klara er så hurtig, at hun er blevet udtaget til stafetlandsholdet – dog vil hun gerne koncentrere sig om hendes 2 hovedøvelser (stang og 100 m hæk) og det tager vi selvfølgelig hatten af for.

 


 

Spartas talentpris (2500 kr i støtte til træningslejr eller behandling):

Prisen uddeles for 3. gang og prisen gik i år til Betty Marie Ramsgaard Jensen med disse ord:

Atletikudvalget har valgt, at legatet gives til en atlet, der har udvist en outstanding sæson og har et alsidig talent.

Atleten der får dette legatet er en pige. En pige der er meget seriøs med stort ”S”. Hun kommer altid til træning og stiller store krav til sig selv. Hun møder altid op med et smil og smitter holdet med sit gode humør.

Til DMU blev det til guld i 100 m hæk, længdespring, kuglestød samt 1000 m stafet, hvor hun løb vanvittig hurtigt på den afsluttende 400 m.

Til DM i mangekamp kom hun over 5000 point for første gang og gav klubrekorden et ordentligt gok og var over det aflyste U18 EM krav.