Posted

I dag mandag er U18 EM startet i Jerusalem med hele 18 danskere til start og af dem er 5 fra Sparta.

 

Den første i ilden er Sofia Thøgersen på 2000 m forhindring allerede mandag morgen kl. 7.15 (DK tid). Sofia er endvidere udtaget til at løbe 3000 m. Sofia er nok Danmarks bedste medaljehåb, da hun jo ved U20 EM sidste år løb sig til en sølvmedalje på netop 3000 m.

 

På drengesiden har vi Hector Wandt på 100 m, der i år har løbet 10,64 sek også har vi Valentin Jensen, der har løbet 10,84 sek. Ud over at løbe 100 m så har drengene det til fælles, at de har valgt at repræsentere Danmark ved internationale mesterskaber selvom de bor i henholdsvis Frankrig og Norge.

 

I de lidt mere tekniske øvelser har vi Joel Frederik von de Ahé med på 400 m hæk og så Julius Haansbæk Mortensen i stangspring.

 

På trænersiden har vi fra Sparta Thor Aarøe Mørck, Kim Birk og Diego Marcano med som trænere til at hjælpe de unge talenter.

 

Mandag

7.15 Sofia Thøgersen 2000 m forhindring

7.35 Julius Haansbæk Mortensen stangspring

17.35 Hector Wandt 100 m

18.03 Valentin Jensen 100 m

 

Tirsdag

8.12 Joel Frederik von de Ahé 400 m hæk

17.00 Evt. Hector og Valentin 100 m semifinale

19.00 Evt. Hector og Valentin 100 m finale

 

Onsdag

8.25 Medley Relay (Evt. med Hector og Valentin)

8.55 Evt. Joel Frederik 400 m hæk semifinale

9.30 Sofia finale 2000 m forhindring

20.15 Sofia Thøgersen 3000 m finale

 

Torsdag

17.30 Evt. Joel Frederik 400 m hæk finale

 

Vi ønsker jer alle tillykke med udtagelsen samt held og lykke i Jerusalem.

 

Se med live her

Live resultater her