Spartas mission er at skabe talentfulde og dedikerede atleter, der kan repræsentere atletikken i Danmark og internationalt og inspirere børn som voksne til at være aktive.

Her kan du møde Spartas største eliteatleter og læse mere om deres hverdag, mål og drømme.

 

Målsætningen er finalen ved U23 EM

 

Andreas Lindgreen har to store målsætninger for udendørssæsonen 2019 og så et stort mål uden i fremtiden.

 

”Målsætning for 2019, er at komme med til U23 EM og komme i finalen der. Derudover vil jeg gerne løbe under 3:40:00 min, på 1500 meter,” sådan lyder det ganske præcist for Andreas Lindgreen, som sammen med Nick R. Jensen udgør Spartas stærke duo på 1500 meter.

 

Andreas var i den forgangne indendørssæson ganske tæt på at kvalificere sig til EM på netop 1500 meter, og derfor er han også en del af Team Paris 2020, som er de atleter, der satses på frem mod udendørs EM i Paris i 2020. Netop EM i 2020 er også et stort mål for Andreas Lindgreen.

 

”Jeg synes, det er meget rart, at man har et ’stort’ mål ude i fremtiden. Da jeg var forholdsvis tæt på at komme med ved det forrige EM, så vil jeg selvfølgelig gøre alt, hvad jeg kan for at komme med til EM i 2020, og det er rart at vide, at min klub også tror på mig,” siger Andreas Lindgreen, som også træner hårdt og målrettet for at indfri sine målsætninger.

 

”I grundtræningsperioden er der primært fokus på udholdenhed. Her vil jeg typisk ligge på en mængde omkring 90-105 kilometer om ugen. Jeg har typisk to interval træningspas om ugen (tirsdag og lørdag), derudover kører jeg et tempo pas om torsdagen. De andre dage løber jeg en rolig tur, svinger mellem 8 – 15 km. I konkurrenceperioder er kilometermængden noget mindre. Jeg laver intervaller på de samme dage som i grundtræningsperioden (tirsdag og lørdag). Jeg løber også ture de andre dage. Intervallerne er dog noget hurtigere, og der er længere pause i konkurrencetræningen,” forklarer Andreas Lindgreen.

 

Tre hurtige til Andreas Lindgreen

 

Hvilke atletik disciplin ville du dyrke, hvis ikke du løb 1500 meter?

 

Godt spørgsmål. Jeg har altid godt kunne lide at springe højdespring, og syntes faktisk også selv, at jeg har sprunget rimelig højt. Sprang 1.70 i 9 klasse.

 

Hvem er dit forbillede?

 

Mit forbillede har i mange år været Mo Farah. Jeg syntes, han virker utrolig cool, og har en fed personlighed, og så er han er jo utrolig dygtig.

 

Hvad laver du ved siden af atletikken?

 

Jeg går i 4.g på Falkonergårdens Gymnasium. Så jeg bliver færdig med det til sommer (2019), så det glæder jeg mig rigtig meget til

Gustav vil konkurrere internationalt

 

Gustav Lundholm har i 2020 fokus på tiden 47 sekunder, en tid han meget gerne vil løbe under på 400 meter i løbet af denne udendørssæson.

 

Gustav Lundholm viste ved DM indendørs i begyndelsen af 2020, at han er i topform, da det blev til tre guldmedaljer, da han vandt på både 400m, 200m og som en del af stafetholdet på 4x200m. En form han håber at kunne tage med udendørs, hvor han har store forhåbninger.

” Mit mål for sæsonen 2020 er at vinde medalje til U23 nordiske mesterskaber. Derudover vil jeg gerne løbe så tæt på 47.00 sekunder som muligt – og også gerne under,” siger Gustav Lundholm.

Gustav træner til dagligt i Sparta, og det er også her, han har fået sin atletikopdragelse. Den begyndte tilbage i 2008, hvor han i en alder af 10 år begyndte til atletik. Det var dog først i 2017, han begyndte at satse 100% på 400m.

”Igennem de første mange år dyrkede jeg mange forskellige discipliner, og jeg satsede umiddelbart på mangekamp. Det ændrede sig dog i 2017, hvor jeg fik min indtil videre største atletikoplevelse. Her blev jeg nummer tre ved de nordiske U20 mesterskaber på 400m, hvor jeg samtidige satte personlig rekord med et halvt sekund. Herefter valgte jeg at satse 100% på 400m.”

Siden er det blevet til hele ni DM-medaljer på primært 400m, men han er også forsvarende dansk mester på 200m indendørs. Han kommer da heller ikke sovende til de flotte resultater, da det bliver til cirka 15 timers træning om ugen plus 2-3 timer alternativ træning og restitution.

”Mit favorittræningspas er to split 400m, hvor jeg først løber 200m all out, så 30 sekunders pause, og så 200m all out igen. Derefter 20 minutters pause, og så den samme serie igen. Det er et pas, som giver en god indikation af, hvilken form jeg er i,” siger Gustav, som også har en helt klar drøm for sin fremtidige karriere.

”Jeg drømmer om at kvalificere mig til et internationalt mesterskab udendørs såsom EM, VM eller OL.”

Tre hurtige til Gustav Lundholm

  1. Hvis du skulle dyrke en anden atletik disciplin, hvilken skulle det så være?

Hvis jeg ikke måtte løbe 400m, ville jeg formentlig gå tilbage til mangekamp.

  1. Hvem er dit forbillede indenfor atletikken?

Mine største forbilleder er mine træningskammerater Nicklas Hyde og Nicolai Hartling.

  1. Hvad laver du ved siden af atletikken?

Jeg studerer Økonomi og IT på KEA og drikker kaffe.

 

Info om Gustav

Fødselsdato: 03/08/1998

Disciplin: 400m

PR: 47.81/48.37

 

Målsætningen er en dansk rekord

 

Kathrine Bebe har en stor målsætningen for sæsonen 2019. Hun vil kaste længere end 56.00 meter, som er den nuværende danske rekord i diskoskast

 

2018 sæsonen bød på en ny personlig rekord for diskoskaster Kathrine Bebe, da hun kastede 55.21 meter ved CAG på Østerbro Stadion. Et kast som placerer hende på tredjepladsen på alletiders danske rangliste. En rangliste hun vil længere op af i løbet af 2019.

 

”Min hel klare målsætning for 2019 er at sætte en ny dansk rekord, og det tror jeg på er realistisk,” lyder det fra Kathrine Bebe, som i hvert fald lægger en ordentlig indsats i træningslokalet for at målsætningen skal indfries.

 

”I øjeblikket træner jeg grundtræning, hvilet vil sige, at jeg træner teknik fire gange om ugen og styrke fire gange om ugen. Det er tung træning og mange gentagelser, mens det i konkurrenceperioder er lidt lettere træning med færre gentagelser.”

 

Den danske rekord kunne måske blive en realitet ved dette års CAG, som sammen med EM for hold og E-Cub for klubhold er de konkurrencer, som Katrine Bebe umiddelbart ser mest frem til i løbet af udesæsonen 2019.

 

”Det er tre konkurrencer, jeg ser frem til, og så håber jeg selvfølgelig, at jeg på sigt kan kvalificere mig til EM i Paris til næste år, og det er super fedt at vide, at klubben tror på mig og støtter mig.”

 

Tre hurtige til Kathrine Bebe

  1. Hvis ikke du dyrkede diskos, hvilken atletikdisciplin kunne du så forestille dig at dyrke og hvorfor?

Hvis ikke jeg kastede diskos kunne det være rimelig sejt a springe stang. Jeg synes generelt det er en rigtig fed øvelse, som kræver koordinering og kropsstyrke, og de se generelt rigtig fedt ud.

 

  1. Hvem er dit forbillede inden for atletik – og hvorfor?

Dani Stevens fra Australien. Hun er en kvindelig diskoskaster med en pr på 69.64 meter. Hun har en fed kastestil og har ikke haft en dopingdom.

 

  1. Hvad laver du ved siden af atletikken?

Jeg er uddannet ingeniør og arbejder som projektleder i Frederiksberg Forsyning med klimatilpasning i Zoologisk Have.

1.Hvor meget tid bruger du på træning om ugen?

Jeg har i denne periode 6 træningspas om ugen af cirka 2-2.5 times varighed, plus så har jeg en time derhjemme de fleste dage, så jeg bruger i denne periode gennemsnitligt omkring 20 timer om ugen.
Det er dog lidt anderledes, når vi er i sæson, da jeg så typisk har stævner i weekenden, fri dagen før stævne og typisk også fri dagen efter stævne, så i konkurrence perioder bruger jeg nok nærmere 10-12 timer om ugen på træning.

 

2.Hvad er dit favorit træningspas?

Mit favorit træningspas er et pas med høj intensitet, korte løb på 95-100% af max, gerne starter fra blok mod nogle af mine træningskammerater og nogle tekniske løb over kegle, hvor jeg har konkurrencesko (pigsko) på i det meste af træningen. Det er ikke nødvendigvis så hårdt, når man står i det, da man har relativt lange pauser. Men man kan bare mærke det bagefter! Og så er det altid fedt at have nogen at løbe mod!

 

3.Hvor længe har du dyrket din disciplin?

Jeg startede i februar 2013, så snart fem år

 

4.Hvad har været din største oplevelse indtil videre i karrieren?

Uhh der har godt nok været mange, men Copenhagen Athletic Games (Sparta eget stævne) har altid været garant for spændende oplevelser! I 2014 smadrede jeg blokken og alt gik galt, i 2015 var jeg skadet og kunne ikke løbe, 2016 løb alle helt urealistisk hurtigt fordi der var meget vind, og i 2017 slog jeg Anaso Jobodwana, som blev nummer fire til OL på 200 meter og bronze vinder til VM, samtidig med at jeg klarede U23 EM krav. Jeg tror alligevel den fedeste oplevelse var i 2013, da jeg vandt B-finalen, foran stort set hele den danske sprintelite, og jeg efterfølgende skulle skrive autografer til en masse folk og på vej tilbage til starten, rejste hele tribunen sig op og klappede af mig! Det er noget, der står meget klart i min erindring, og tror aldrig jeg glemmer det!

 

5.Hvad er målsætningen for sæsonen 2018?

Målsætningen for 2018 er at deltage ved EM i Berlin, både på 100 meter og 4×100 meter, dvs. at jeg skal ned og løbe 10,30 for at være med, hvor det sker

 

6.Hvad drømmer du om at opnå i din karriere?

Drømme målet er selvfølgelig at deltage ved OL og vinde, men der er nogle fysiologiske ting, som gør, det kan blive lidt svært. Dog har jeg haft det mål, at jeg gerne vil deltage ved et senior mesterskab (EM, VM eller OL) og i år kunne meget vel være det år! Derudover drømmer jeg om, at vi kan få nogle flere mennesker til at interessere sig for sporten, så der vil være meget opmærksomhed omkring stævner, måske mere tv-tid m.m. Så man måske en dag kunne komme til at leve af sin sport.

Rasmus Jørgensen har blandt andet repræsenteret Danmark ved EM i både 2012 og 2016. I 2012 blev det til en flot syvendeplads. Han er ægte spartaner, da han aldrig har repræsenteret andre klubber, og det er også her, han til dagligt træner.

 

1.Hvor meget tid bruger du på træning om ugen

Jeg bruger i omegnen af 20 timer

 

2. Hvad er dit favorit træningspas?

Teknisk træning

 

3. Hvor længe har du dyrket din disciplin?

15 år

 

4. Hvad har været din største oplevelse indtil videre i karrieren?

Min deltagelse ved EM finalen i Helsinki, hvor jeg blev nummer syv

 

5. Hvad er målsætningen for sæsonen 2018?

Min store målsætningen er EM finalen i Berlin

 

6. Hvad drømmer du om at opnå i din karriere?

At komme i top tre ved OL

 

Ole Hesselbjerg har de seneste år fået sit helt store gennembrud, og han var den eneste spartaner, som deltog ved VM i London, hvor han satte sin nuværende personlige rekord.

 

1. Hvor meget tid bruger du på træning om ugen?

Jeg bruger 20-25 timer

 

2. Hvad er dit favorit træningspas?

Det er ikke det nemmeste spørgsmål. Intervalpas er et love/hate relationship men også klart de sjoveste. Nogle gange er en rolig lang tur, hvor man kan slå hjernen fra også super fed.

 

3. Hvor længe har du dyrket din disciplin?

Jeg har har trænet i Sparta, siden jeg var 12-13 år gammel, og jeg startede på forhindringsløb, da jeg var omkring 15, tror jeg nok.

 

4. Hvad har været din største oplevelse indtil videre i karrieren?

Oli Rio i 2016 og VM i London er uden sammenligning de største oplevelser

 

5 Hvad er målsætningen for sæsonen 2018?

Sub 8.25 og top 8 til EM i Berlin

 

6. Hvad drømmer du om at opnå i din karriere?

At stå i en OL og VM finale

 

Ole Hesselbjerg

Født: 23.04. 1990

Disciplin: 3.000 m forhindring

PR: 8.27.86

 

Hartling glæder sig til DM

 

Nicolai Hartling har været hårdt plaget af skader de sidste sæsoner, men 2019 ligner comeback-sæsonen, og der er mange konkurrencer han glæder sig til.

 

Indehaveren af den danske rekord på 400 meter hæk, Nicolai Hartling, er i øjeblikket bosat i USA, og her har han ved flere lejligheder vist, at formen er ved at være der efter flere sæsoner plaget af skader. I løbet af indendørssæsonen satte han således ny personlig rekord på 400 meter, og det har givet godt med selvtillid i forhold til udendørs sæsonen.

 

”Jeg har ikke haft en reel sæson siden 2016 så målet er, at løbe en fuld sæson uden større skader. Målet er naturligvis også at løbe hurtigt. Forhåbentlig kan jeg nærme mig min egen danske rekord på 50.02 og samtidig opnå en topplacering ved Universiaden og NCAA-universitetsmesterskaberne,” lyder det fra Nicolai Hartling.

 

Glad for Paris 2020

Der er mange store mesterskaber og konkurrencer på programmet for Nicolai Hartling i løbet af 2019. Der er blandt andet NCAA universitetsmesterskaberne i USA, VM, EM for hold og Universiaden. På dansk grund er det især DM, der er fokus på.

 

”Jeg har ikke løbet DM siden 2016, så jeg ser frem til at vende tilbage,” siger Nicolai Hartling, for hvem det betyder rigtig meget at være en del af Team paris 2020, selvom træningen i det daglige foregår i USA.

 

”Det betyder rigtig meget. For mig er det signalværdien der har størst betydning, at min klub fortsat har en tro på mig på som atlet.”

 

Tre korte til Nicolai Hartling

 

Hvis du skulle dyrke en anden atletik disciplin hvilke skulle det så være? (og det må ikke være løb)

 

Hvis jeg ikke må vælge 800m som ville være mit naturlige alternativ, så må valget falde på tikamp.

 

Hvem er dit forbillede indenfor atletikken?

Det korte svar er, at jeg ikke har noget forbillede. Det har jeg aldrig haft. Når det så er sagt, så er der som 400m hækkeløber ingen over eller ved siden af legendariske Edwin Moses. Han er kongen – han gik ubesejret fra 1977-1987.

 

Hvad laver du ved siden af atletikken?

Jeg læser på universitetet. Jeg blev færdig som bachelor i European Business ved CBS i januar og er nu i gang med min 2-årige masters her på West Texas A&M.

 

Nicolai Hartling

Født: 17.01. 1994

Disciplin: 400 m Hæk

PR: 50.02 sekunder

Lisa Brix Pedersen har været medlem af Sparta siden 1. oktober 2017, og hun er kommet til fra Amager AC, hvor hun igennem 7 år har vist, at talentet er stort.

 

1.Hvor meget tid bruger du på træning om ugen?

Lige nu træner jeg 6 gange om ugen, men inden længe bliver det til 8 pas. Jeg vil gætte på, at det er minimum 16 timer pr. uge. Jeg er jo ny i klubben, så er ikke helt inde i de nye træningsrutiner endnu

 

2. Hvad er dit favorit træningspas?

Kastetræning udendørs om sommeren.

 

3. Hvor længe har du dyrket din disciplin?

Jeg har kastet diskos siden 2010, så 7 år.

 

4. Hvad har været din største oplevelse indtil videre i karrieren?

At kvalificere mig direkte til finalen ved EMU23 i Bydgoszcz i Polen i år, og at jeg i finalen opnåede en 10. plads.

 

5. Hvad er målsætningen for 2018 sæsonen?

Dansk rekord (så længere end 56,00m)

 

6. Hvad drømmer du om at opnå i din karriere?

Jeg drømmer om at komme så langt som overhovedet muligt, med OL som det største mål og medaljer ved de store mesterskaber.

 

Anna Holm har været spartaner siden oktober 2017, og hun dokumenterede ved Copenhagen Half 2017, at hun i øjeblikket er i absolut topform. Hun blev dansk mester i tiden 1.12.57, hvilket også er ny personlig rekord på distancen. Løb fylder en stor del af hendes liv, og ved siden af løbekarrieren passer hun et job som Product Coordinator hos Albatros Travel.

 

1. Hvor meget tid bruger du på løbetræning om ugen?

Jeg træner typisk 130-150 km ugen, og derudover bruger jeg tid på styrke, udstrækning og behandling.

 

2. Hvad er dit favorit træningspas?

Den lange søndagstur.

 

3. Hvor længe har du dyrket din disciplin?

Siden jeg var omkring de 10 år. Jeg har løbet maraton siden 2014.

 

4. Hvad har været din største oplevelse indtil videre i karrieren?

At klare OL-kravet til OL i Rio, hvilket jeg gjorde ved Frankfurt Maraton i 2015. Derudover at deltage ved de nationale mesterskaber i cross country i USA og repræsentere Europa til Great Edinburgh XCountry.

 

5. Hvad er målsætningen for sæsonen 2018?

VM halvmaraton i Valencia og gerne deltagelse ved EM i Berlin på maraton distancen

 

6.Hvad drømmer du om at opnå i din karriere

Sub. 2.30 på maraton, deltagelse ved OL i Tokyo 2020 og ellers få mange gode oplevelser rundt om i verden til konkurrencer og på træningslejre.

 

Anna Holm

Født. 29.12 1987

Disciplin: Marathon

PR: 2.34.28

Benjamin vil tættere på de otte meter

 

Sidste sæson bød på en ny personlig rekord for Benjamin Gabrielsen. Målsætningen er, at den skal forbedres igen i 2019.

 

7.87 meter. Det er det længste Benjamin Gabrielsen nogensinde har sprunget i længdespring. Det skete sidste år ved et stævne i Oslo, og det er det længste spring af en dansker siden Morten Jensen sprang 8.06 tilbage i 2012. De 7.87 meter skal dog meget gerne forbedres i løbet af 2019 sæsonen.

 

”Målet for sæsonen er helt klart at springe en ny personlig rekord og nærme mig de 8.00 meter,” lyder det fra Benjamin Gabrielsen, der dog har kæmpet lidt med en skade hen over vinteren, og det har sat sit præg på træningen.

 

”Denne vinter har jeg lavet rigtig meget af min grundtræning på spinningcykel og i vægtlokalet. Det er lidt atypisk, men jeg har arbejdet på at komme over en skade, så det må jeg tage med. Jeg er meget godt tilfreds med min fysiske form, så det lader til at virke.”

 

Flere spændende konkurrencer

 

Udendørssæsonen anno 2019 er i skrivende stund endnu ikke startet, men allerede nu er der flere konkurrencer i kalenderen, der er markeret som højdepunkter. Et af dem foregår på hjemmebane på Østerbro Stadion den 18.juni, hvor der afholdes Copenhagen Athletics Games (CAG)

 

”Det er altid en fornøjelse at springe ved CAG. Jeg har tidliere sat ny personlig rekord ved dette stævne, og jeg har også haft nogle af de længste forsøg nogensinde, som så har været marginalt overtrådt, så det er altid et stævne, jeg ser frem til.”

 

Et andet af sæsonens højdepunkter finder sted under lidt sydligere himmelstrøg, nemlig ved Universiaden i Napoli, som også bliver kaldt OL for universitetsstuderende.

 

”Det er verdens næststørste sportsbegivenhed, og det er den bedste mesterskabsforberedelse man kan få i forhold til internationale mesterskaber, så det er et rigtigt vigtigt stævne.”

 

Tre hurtige til Benjamin Gabrielsen

 

  1. Hvis ikke du dyrkede længdespring, hvilken atletikdisciplin kunne du så forestille dig at dyrke og hvorfor?

 

Hvis jeg ikke havde sprunget længdespring, så havde jeg løbet 110m hæk eller sprunget stangspring. Jeg synes, at det er to vildt fede discipliner, for det kræver utrolig meget teknik, og alligevel må man bare slå hovedet fra og stole på, at træningen har forberedt én til at det nok skal gå.

 

 

  1. Hvem er dit forbillede inden for atletik og hvorfor?

Mit forbillede er Irving Saladino fra Panama. Den måde, som Irving sprang længdespring på var  simpel. Når man ser videoer af det, så er det bare 100% flydende. Han er også den eneste OL guldvinder i Panama, så han har fået opkaldt en nationaldag efter sig.

 

 

  1. Hvad laver du ved siden af atletikken?

 

Ved siden af atletikken læser jeg til bygningskonstruktør og arbejder i Spartas kundeservice.