Martha Traore viste allerede som 15 årig tilbage i 2010, at talentet er stort. Her blev hun nemlig nummer tre ved de danske seniormesterskaber i længdespring. Hun er desuden den danske kvinde, som har sprunget længst de sidste 19 år.

 

1. Hvor meget tid bruger du på træning om ugen?

Jeg bruger normalt mellem 10-14 timer på træning, i øjeblikket døjer jeg dog med en langtidsskade med min akillessene

 

2. Hvad er dit favorit træningspas?

Mit favorit træningspas er intervaller i form af løb eks. 6×150 meter (sprint) og teknikpas, hvor der fokuseres på længdespring.

 

3. Hvor længe har du dyrket din disciplin?

Jeg har dyrket mine discipliner (længdespring, 100 meter og 200 meter) i 12 år (siden jeg var 10 år.

 

4. Hvad har været din største oplevelse indtil videre i karrieren?

U23 EM i henholdsvis Tallin i 2014 og Polen i 2017, hvor jeg nåede videre til finalen og samlet blev nr. 7 til begge mesterskaber.

 

5. Hvad er målsætningen for sæsonen 2018?

Min målsætning for den kommende sæson, består i at komme hurtigt over min skade således at jeg kan påbegynde min træning optimalt igen.

 

6. Hvad drømmer du om at opnå i din karriere?

Flere store mesterskaber såsom EM, VM & OL, men først og fremmest færre skader!